Madplan uge 22

Denne uges madplan bærer igen præg af at pengene er små, men jeg synes faktisk det er lykkedes nogenlunde at få en varieret madplan. Desuden vil jeg lige tilføje at jeg godt er klar over at vores aftensmad ikke er fyldt med grøntsager, så sidder du og mangler grønt er du velkommen til at tilføje ekstra. Her hjemme har vi altid grønt i madpakken, store som små. 

Når jeg laver madplanen tager jeg højde for hvordan jeg arbejder, så de dage jeg har dagvagt og skal hente unger og vi først er hjemme ca 16.30, ja det er altså dage jeg kalder "nemme" dage, hvor vi alle tre er trætte og sultne når vi kommer hjem. På mine fridage er der som regel mere overskud på kontoen og det er de dage der er overskud til fx at stege frikadeller, koge kødboller til boller i karry osv. SÅ sidder du med en anden arbejdsplan og synes det passer rigtig dårligt med din hverdag, så bytter du selvfølgelig bare rundt. Her hjemme ryger alle rester i fryseren og så kan de tages op en dag overskuddet ikke er til så meget, eller en dag ungerne er hos deres far. Så på et tidspunkt kan man lave en hel buffet af rester og alle kan tage det de bedst kan lide. Det kan også være man bare har lavet for meget karrysovs til boller i karry, men sovsen kan sagtens fryses og bruges til en anden ret en travl dag. 

Et lille tip til at spare penge sidst på måneden er at se hvad der gemmer sig i fryser og køleskab og få "spist op", og du kan jo altid ændre i madplanen/opskrifterne så det passer til det du har hjemme.

Nå men skulle vi komme til madplanen.

Mandag d. 29. maj

Medister med kartofler og brun sovs

Tirsdag d. 30. maj

Risret med æg

Onsdag d. 31. maj

Kyllingelår på grøntsagsbund

Torsdag d. 1. juni

Karbonader med kartofler og stuvede grønærter og kong gulerødder

Fredag d. 2. juni

Frikadeller med kartofler og brun sovs

Lørdag d. 3. juni

Biksemad med frikadeller, kartofler, sovs og spejlæg

Søndag d. 4. juni

Rugbrød/restedag


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Madplan uge 21

Velkommen

Motivation?