Motivation?

Ja hvad motiverer mig egentlig til at holde madbudgettet på et minimum?

Nu er min situation den at jeg jo alenemor til to mindre børn, og er alene om udgifterne til mad, tøj, gaver, sko og alt det andet. Som nyuddannet sygeplejerske er lønnen ikke overvældende, men vi har da nok til at vi kan klare os, jeg kan dog godt mærke at de måneder der er fødselsdage, skal købes sko eller overtøj til ungerne, eller der kommer uforudsete udgifter, er der ikke meget at slå til søren med. Så har jeg eget hus og jeg vil rigtig gerne spare op til løbende at sætte huset i stand og gøre det så lækkert som jeg drømmer om. En anden ting jeg også drømmer om er at tage en uddannelse som bowtech behandler, jeg har altid drømt om at blive selvstændig. Til sidst er jeg en person som trives bedst med skemaer, lister, ting der kan kommes i kasser, og ting skal gerne være planlagte. Og alle disse ting føler jeg at jeg kan opnå ved at følge en madplan og handle en gang om ugen. En sidegevinst ved madplanerne, kun at handle en gang om ugen, fryse alle rester, have en restedag, er at man mindsker madspild = penge sparet. Total win win!

Det første jeg vil spare op til er få lukket det nuværende spisekammer af og sætte en dør i ud i haven så jeg kan få et værksted. Derefter har jeg et stort kontor/opbevaringsværelse jeg vil have delt i to så jeg får et mindre kontor/hobbyrum/syværelse, og et spisekammer. Samtidig skal jeg have lavet en dør fra det mindre nye kontor ind i stuen.

Jeg går også og leger lidt med tanken om at lave en bullet journal, for at tydeliggøre hvordan hverdagsbudgettet kommer til at hænge sammen, og hvordan det ser ud på bundlinjen. Jeg håber det kan tilfredsstille mit behov for systematik, og det er også der jeg vil skrive forslag til retter til fremtidige madplaner, så jeg kan dele dem med jer der ude.

Så det er min motivation for at spare på madbudgettet.

Men har du tænkt over hvad der motiverer dig til at begrænse udgifterne til madbudgettet? Er du aleneforælder? Har du en lav indkomst? Skal du spare op til noget bestemt, eller sparer du op så du har en buffer til uforudsete udgifter, eller julegaver til hele den pukkelryggede? Eller noget helt helt andet?

Jeg håber jeg har kunne inspirere dig til at spare penge på madbudgettet, og givet dig lyst til at prøve at tænke over hvor du kan spare penge i madbudgettet.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Madplan uge 21

Velkommen